mandag den 6. februar 2012

En højere enhed..

Hvad gør man, når man er startet i praktik, og man har en lukkevagt og en mand der har glemt, at han ikke er hjemme til at hente drengen fra dagpleje?? Hip hurra for bedsteforældre og den højere enhed, de nogle gange udgør! Pweehh, jeg var lige ved at få sved på panden i et splitsekund!
Dette indlæg er en overspringshandling, da jeg ikke føler for at lave praktikmål lige nu... Men, det bliver jeg vidst alligevel nødt til for alles bedste.
Ha' en fantastisk aften derude!

torsdag den 26. januar 2012

Finally!

Så har vi været ved en ny ørelæge med den lille Andemand, og hun besluttede hurtigt, at han skal have lagt dræn i de små ører - ENDELIG! Hun kunne nu heller ikke forstå, at der var gået så lang tid ved den anden ørelæge, uden at der egentlig blev gjort noget ved juniors øreproblemer. Så om 14 dage, sker det! Eneste ulempe - starter i praktik ugen forinden, og har det dårligt med allerede at skulle bede om fri. Er der nogen der kan fortælle mig, hvordan de små børn har det dagen efter sådan en operation? Er det mest hensigtsmæssigt at tage fri dagen efter også? Hjælp - tak!

onsdag den 25. januar 2012

HVAD MED DUNKEN?!?!

jeg har sat mig et mål - jeg VIL bare kunne passe en str. 40 i buks til juniors 1 års fødselsdag, hvilket er temmelig snart! Jeg har droppet søde sager og sodavand i hverdagene, jeg drikker mere vand end jeg plejer, jeg rører mig mere end jeg plejer, jeg spiser mindre end jeg plejer, og der sker bare ikke en skid med den hængebue jeg har til at husere på midten af min krop!!! Og det er netop dén, der er problemet! Jeg havde sidst i min graviditet lige over 100kg(!)fordelt på min 1,60 meter høje krop, og det hele sad nærmest på maven. Det kan man sagtens se i dag, hvor der er en stor hud-pose-fold-fuld-af-fedt tilbage :-( Min mand siger, at han tror det skal danses væk...men, når jeg danser, er det som om, at flæsket får sit helt eget liv, og det er om noget andet knapt så behageligt! Any advice?

mandag den 23. januar 2012

Studieliv og ørebarn

På torsdag, på torsdag, på torsdag! Skal vi til ørelæge for 117ende gang med juniorbassen. Nu ved en ny ørelæge, så jeg håber, at der kommer til at ske noget hen i retningen af at få lagt dræn. Vi sover ikke om natten, fordi det lille pus har så ondt og har det så træls, og efter at jeg er startet på studiet igen, hænger det bare ikke sammen for mig mere! Samtidig med at starte på et nyt hold og være aktiv deltagende i undervisningen, være super sjov lege-overskuds-mor, være sød kone (læs: være til at holde ud pga rygestoppet!), skal jeg fandme også lave sindssyge praktikmål til på næste mandag!! Argh!! Overload!

lørdag den 21. januar 2012

MUMS!

I går havde vi besøg herhjemme.. Mine forældre kom forbi til en kop kaffe, og da der kom søde sager på bordet, ville junior selvfølgelig også være med! Så han fik lov at sidde med sin allerførste flødebolle - næsten - helt selv. Den var go'!

torsdag den 19. januar 2012

ØV MED ØVBØV PÅ!

I dag lancerer H&M deres nye Spring Collection, hvor salget starter i dag! Men! Grundet de mange besøgende købere på deres hjemmeside, er det lige pt ikke muligt at komme ind på H&M Shoppen!!! Farvel Versace Badetøj!! :-(